mandag den 25. maj 2009

Sød kartoffel/ linse salat med avokado og feta

Ingredienser 4 pers.

2 dl. Linser, tørrede
500 g Sød kartoffel
1 spsk. Olivenolie
2 tsk. Havsalt
3 tsk. Tørret timian
1 ps. Sukkerærter
1 stk. Avocado
100 g Feta 40+
100 g Rucolasalat
1 stk. Granatæble
1 stk. Citron

Fremgangsmåde

Kog linserne i rigelig letsaltet vand i ca. 20 minutter (de får ekstra god smag, hvis der tilsættes krydderi eller bouillon) - hæld vandet fra, og stil dem til afkøling.

Tænd ovnen på 200º alm. ovn.

Skræl de søde kartofler, og snit dem i grove firkanter. Vend kartoflerne med olie, salt og timian, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter ved 200º C (der skal stadig være bid i dem). Når de er færdigbagte, stilles de til afkøling.

Giv sukkerærterne et let opkog, og lad dem køle af.

Fjern stenen fra avocadoen, og skær den i skiver. Skær feta i tern. Halverer granatæblet, tag kernerne ud, og kom dem i en skål. Husk at sortere frugtkødet fra. Skræl og frugtkød smides ud.

Bland rucola, avocado, feta, de kolde linser, kartofler og sukkerærter sammen i en stor skål.

Smag salaten til med ekstra timian, citron, salt og peber. Pynt med granatæblekernerne.


Ændringsmuligheder
Lavede den i går - og jeg skiftede den søde kartoffel ud med halvt kartoffel og halvt gulerod. Undlod desuden at putte fetaen i - men serverede ved siden af. Granatæblekernerne var heller ikke at finde i min udgave. Og det smagte godt alligevel :)

Ingen kommentarer: