Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag

torsdag den 28. januar 2010

Fastelavnsboller

- rækker til ca. 24 stk (små)

Dej:
50 g gær
4 spsk sukker
1 dl. ymer/A38/Ylette
1 æg
200 g blødt smør
325-350 g hvedemel

Creme:
1 æg
1 æggeblomme (hviden bruges til pensling)
2½ spsk maizena
2 dl mælk
1 dl kaffefløde (9%)
korn af 1 vanillestang (put evt. ekstra vanillesukker i - det plejer jeg)
1 spsk smør
2 spsk sukker

Fremgangsmåde, dej:
Gær og sukker røres sammen til det er flydende (!), ymer/A38/ylette og æg røres i. Smør og halvdelen af melet smuldres samme og æltes i ymeræggærogsukkerblandingen, hvorefter det resterende mel æltes i - til dejen er jævn og blød. Dejen dækkes til og stilles et ikke alt for varmt sted i mindst 2 timer.

Fremgangsmåde, creme (laves lige efter dejen, da den skal være kold, når den puttes i bollerne):
Æggeblomme, æg, maizena og sukker piskes sammen i en gryde. Mælk, fløde og vanille blandes i noget andet. De to substanser blandes sammen i gryden og bringes i kog under konstant omrøring. Tages af komfuret. Smør røres i. Pisk af og til under afkøling.

Fremgangsmåde, fastelavnsboller:
Dejen deles i 4, rulles ud i rektangler på et velmelet bord og deles i 6 firkanter. En klat creme puttes på midten af hvert stykke, der foldes sammen og lægges med sammenføjningen nedad på en bagepapirbeklædt bageplade. Efterhæver ½ time. Pensles med æggehvide.

Bages 15-18 minutter ved 200 grader (alm. ovn) til de er gyldne.

Glaseres med glasur eller smeltet chokolade!

onsdag den 27. januar 2010

Yoghurtbrød/boller

Ingredienser:
Til 2 brød:
550 g hvedemel
3 dl koldt vand
2 dl yoghurt naturel
15 g gær
1 spsk salt
1 spsk sukker

Findel gæren i dejfad og rør den ud med lidt af vandet, som skal være absolut koldt. Tilsæt resten af vandet, yoghurten, salt, sukker og mel og rør dejen ensartet med få tag. Den er ret lind og kan ikke æltes med hænderne. Dæk skålen til med film og stil dejen koldt 6-8 timer, gerne natten over i køleskab. Opvarm ovnen til 275 grader (eller højeste varme, hvis termostaten ikke går så højt). Del samtidig dejen i to og skub eller skrab dem ud på meldryssede bageplader - uden at forme dejen. Sæt brødene ind, når ovnen er varm. Efter ca. 10 min., når de er flot hævet, dæmpes varmen til 250 grader og bagningen fortsætter, til brødene er bagt, ca. 12 min. Afkøles på rist.

Tips:

Det kan være nødvendigt at lægge et stykke bagepapir eller staniol løst over brødene under bagningen for, at de ikke skal blive for mørke. Hold øje med dem undervejs! Supernemme og superlækre brød!!!

Man kan også nøjes med at hæve en time - så skal det kolde vand erstattes med lunt - hvis man laver dobbelt portion passer det med en hel pakke gær

Jeg erstatter ca 1/3 af melet med fuldkornshvedemel,

Bollerne sætter jeg på bagepapir med to skeer og det er vigtigt at lægge bagepapir over i de første 10 min - ellers bliver de helt mørke.

lørdag den 16. januar 2010

Knækbrød

1 dl havregryn (kan godt udelades)
1 dl sesamfrø
1 dl grønne græskarkerner
1 dl hørfrø
2,5 dl speltmel
1 dl rugmel
2 dl vand
1 stk salt
1-1 1/4 dl olie (smagsneutral gerne)

Blandes, rulles ud på bageplade - olie på kagerullen så det ikke hænger ved
Skæres i firkanter efter smag
Bages ved 200 grader ca 20 minutter

torsdag den 9. juli 2009

Makronmuffins

200 gram sukker
3 æg
2½ tsk. mandelessens
125 gram Mel
125 knuste makroner
125 smeltet og afkølet margarine
50 gram Hakket chokolade

Æg og sukker piskes sammen med mandelessens.
Derefter røres makroner, chokolade og mel i. Til sidst røres margarine i.

Muffinsformene fyldes halvt op og bages ved 200 grader i ca 15 min.

onsdag den 11. marts 2009

Trefarvet fletbrød:

50 g. Gær
2½ dl håndvarmt vand
2 dl minimælk
2 spsk Olie
1½ tsk salt
50-75 g Farin
150 g Havregryn
600-700 g Hvedemel
Persille (hakket fint i evt minihakker med en smule vand)
Gurkemeje
Paprika

Rør gær og vand sammen. Tilsæt mælk, salt, olie, farin og haregryn og rør det godt sammen. Tilsæt melet af en par gange (hold ca 150 g tilbage) og ælt dejen smidig. Del dejen i tre lige store dele. Ælt hver del med henholdsvis Gurkemeje, Paprika og Persille.

Lad dejene hæve lunt og overdækket i en time.Rul de tre deje til pølser og flet et brød. Husk at fugte enderne så de hænger sammen. Pensel/spray brødet med olie og lad det hæve i ca 20 min. Bages ved 190 grader i varmluftsovn eller 210 grader i alm.ovn i 30-40 min. Bank på undersiden og lyder det hult så er det færdigt.

lørdag den 10. januar 2009

Minirugbrød

3 dl. lunken vand
12 g gær
2 spsk. rasps- eller olivenolie
2 spsk. sirup eller honning
½ dl hørfrø
1 æg
½ spsk. salt
100 g revet squash eller gulerod
100 g udblødte knæk. rugkerner
250 g rugmel
500 g hvedemel

Sesamfrø + æg til pensling


Rør gæren ud i vandet, derpå honning og de øvrige ingredienser. Hvedemel til sidst. Brug evt. ekstra til æltning. Ælt dejen og lad hæve 3-4 timer (man kan bruge dobbelt op af gær og dermed reducere hævetiden).
Form til små 10 cm lange brød. Brødene kan pensles med æg og drysses med sesam. Lad dem hæve 1 time og bag dem midt i ovnen ved 220 grader i ca. 15 min.

tirsdag den 6. januar 2009

Grovboller

25 gram gær til ½ liter vand, et skvæt olie og lidt salt. Jeg kommer typisk hvad der svarer til 1½ dl havregryn i, 1½ dl hvedeklid, 1½ dl solsikkekerner og derefter spæder jeg op med hvedemel indtil dejen er fast. Lad dejen hæve 40 min, form til boller og efterhæver 30 min. Bages 25 min ved 200 C.

Alt efter temperament kan man skifte vandet ud med mælk, yoghurt osv ... tilsætte kerner, rosiner, krydderi eller hvad man lyster

torsdag den 4. december 2008

Lusekatter ca. 35 stk.

Dej 1:
50g smør smeltes og
5 dl mælk hældes i. Varmes til det bliver fingervarmt.
50 g gær røres ud i mælk/smør blandingen.
1 tsk salt tilsættes sammen med
1 spsk sukker.
ca 1 1/4 l hvedemel arbejdes ind i massen lidt efter lidt til det bliver en smidig dej.
Dejen skal hæve i ca. 1 time.

Dej 2:
1 g safran stødes i en morter med
1 sukkerknald. (jeg bruger gurkemeje som røres med 1 spsk. sukker)
125 g smør røres hvidt og porøst med
11/2 dl sukker. Derefter tilsættes
1 æg og safran/sukker.

Bland begge deje og tilsæt
ca. 5 dl hvedemel lidt efter lidt.
Dejen arbejdes sammen til den er glat (det er noget fedtet stads!).
Så formes lusekatter som et S med for lange ender.
Tryk en rosin i hver ende og lad dem hæve på en bageplade i 20 min.
Pensles med pisket æg, og bages i 7-9 min. ved 225-270gr.

(Jeg bager normalt ved 220gr. i 10-15 min. men jeg former også kun ca. 20
lusekatter!)

tirsdag den 25. november 2008

Biscotti med variationer

Skal endelig ikke bages for længe, da de så bliver meget hårde.

Ca. 80 stk.

200 g mandler
500 g hvedemel
500 g sukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker
Et nip salt
Reven skal af ½ appelsin
4 æg
65 g pinjekerner (kan udelades)
1 tsk amaretto (kan udelades)

Varm ovnen op til 190 grader. Bred mandlerne ud på en bageplade og bag dem, til de tager en anelse farve. Lad mandlerne køle let af på en tallerken.
Hæld melet i et fad og bland med sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt. Pisk æg sammen, lav en fordybning midt i melet og hæld i. Ælt dejen, til den er blød.
Bland pinjekerner og mandler i dejen og fordel dem godt.
Del dejen i 6 dele og rul pølser så lange som bagepladen på et meldrysset bord.
Læg stængerne på bagepladen og bag dem 15 min. ved 190 grader. Tag dem ud og skær pølserne i meget skrå skiver. Læg skiverne tilbage på pladen med snitfalden opad. Bag yderligere 5-10 min. Sluk ovnen, stik en grydeske i lågen og lad kagerne tørre derinde i ca. et kvarter til en halv time.

Variationer:
Dejen kan
- æltes med revet citronskal og rulles i birkesfrø
- rulles i let knuste ristede kaffebønner
- æltes med friskreven ingefær

lørdag den 22. november 2008

Blåbærmuffins

100 g margarine
1 æg
2½ dl mælk
300 g mel
1 tsk bagepulver
½ tsk fint salt
100 g sukker
100 g blåbær, evt. frosne
12 papirlinseforme

Forvarm ovnen til 200°. Smelt bagemargarinen. Smør linseformene med lidt af margarinen. pisk ægget let sammen og bland det med mælken og resten af margarinen. I en ny skål blandes ¾ af melet med salt og sukker. Melet røres hurtigt sammen med æg, margarine og mælk. Resten af melet blandes med blåbærrene som derefter vendes i dejen. Fordel dejen i linseformene og bag 25 til 30 min.

tirsdag den 18. november 2008

Ingefærkager

250 g mel
250 g sukker
100 g smør
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk hjortetaksalt
1 æg

Bland det hele og stil dejen køligt. Formes til stænger, endeligt ikke for tykke (ca som en enkrone i omkreds). Trykkes flade.
Bages 5-7 minutter ved 200 grader og skæres i stykker på 1½-2 cm mens de er varme.

De bliver en anelse seje i det - det skal de være.

Brunkager

500 g smør (det SKAL være smør!)
500 g sukker
250 g mørk sirup
7 g stødte nelliker
25 g stødt kanel
15 g potaske
1 kg mel

pomeransskal
sukat
mandelsplitter alle 3 dele efter smag

skal og saft af 1 citron

Smør, sukker og sirup varmes op til kogepunktet, men det må IKKE koge

Gryden af varmen, alle de andre ting blandes i (godt for armmullerne). Dejen deles og rulles i pølser omkreds som man nu synes brunkagerne skal være. Lægges i fryseren natten over.

Skæres, gerne på pålægsmaskine eller i hånden (min seje farmor kunne skære dem præcist lige tynde! og det er ret vigtigt) De skal være ret tynde.

Bages 5-6 minutter ved 180 grader.......hold godt øje med ovnen - de skal lissom svulme op og når de falder sammen er de færdige, men bare et splitsekund senere er de sorte og smager ikke godt. De skal være sprøde men ikke brankede. Har de fået for lidt kan de komme i ovnen igen. Meget meget kort!

I kan jo nok høre at det er noget der tager 30 års husmorerfaring at mestre ;-)

torsdag den 13. november 2008

Amerikansk gulerodskage med fløde-topping.

Ingredienser:
300g mørk farin
2 dl majsolie
4 æg
275 g mel
1 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk tvekulsurt natron
2 tsk kanel
375 g revne gulerødder, stor og ikke for saftige
1 dl rosiner
35 g groft hakkede valnødder


Fløde-topping:
4 flødeoste à 50 g
125 g smør
25o g flormelis
1 tsk vanillesukker

Rør farin sammen med olie og pisk æggene i èt ad gangen. Pisk til blandingen bliver lys og cremet. Bland melet med vanillesukker, bagepulver, salt, natron og kanel og sigt det i dejen. Rør dejen sammen og vend derefter de revne gulerødder i, sammen med
rosiner og valnøddekerner. Læg bagepapir I en form 30x23 cm og hæld dejen i.
Sæt formen I ovnen ved 185 C I ca 1 ¼ time. Prøv at stikke i kagen med en grillnål for at se om den er bagt, Den er ret fugtig også når den er bagt, men der må ikke hænge noget fast på nålen, når den tages op.

Rør flødeost og smør blødt, og rør det sigtede flormelis i sammen med vanillesukker. Smør cremen over kagen når den er afkølet.

Fuldkornsspeltboller:

* ½ liter lunkent vand (husk det ikke må være fra hanen *S*)
* ½ spsk havsalt
* 1 pose tørgær (jeg bruger altså bare 25 gr alm. gær, hvis jeg ikke har tørgær ..)
* 1 spsk akaciehonning
* 3 tsk stødt kardemomme
* 100 gr grofthakkede hasselnødder (jeg bruger mandler/cashewnødder)
* 100 gr mørke rosiner
* 150 gr fintmalet fuldkornsspeltmel
* 300 gr groftmalet fuldkornsspeltmel
* 100 gr malede hørfrø (jeg kører dem lige et smut igennem mini-hakkeren .. en kaffemølle kan også bruges!)

Rør gær, salt og honning i vandet.
Tilsæt nødder, rosiner - og melet lidt efter lidt .. rør sammen med let hånd.
Dejen hæves under klæde i mindst et par timer - gerne længere tid (kan sagtens røres om morgenen og bages om aftenen ..)
Form boller med en ske på bagepapir - ca 8-10 stk - bages v 160 gr i 10-15-20 min! - lyder de hule skal de ud!

(opskrift sakset fra Juli2003 terminen - jeg kunne da ikke bare lade en opskrift gå til spilde)

søndag den 9. november 2008

Kanelsnegle

24 snegle ca.

150 g smør
1½ dl mælk
20-30 g gær
450 g mel
1½ spsk sukker
1/4 tsk salt
2 æg

Fyld:
150 g blødt smør
150 g brun farin
3 tsk kanel

Fedtstoffet smeltes i en gryde. Gryden tages af blusset og mælken hældes i. Gæren opløses heri og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes (plejer bare at røre det sammen med en ske og så lige ælte det lidt til sidst for at samle dejen) og stilles til hævning på et lunt sted i 1 time.

Ingredienserne til fyldes røres sammen.

Ælt dejen igennem og skær den i tre lige store dele, som hver rulles ud til en firkant. Fyldet smøres på, som herefter rulles på den aflange led til to roulader. Hver roulade skæres ud og lægges på en bageplade med bagepapir. Gi' lige sneglene en tryl 16.

Sneglene hæver i ca.20 min. og bages i ca. 10-12 min. ved 220 grader. Køles af og pyntes evt. med glasur.

Disse snegle er fabelagtige!! Og selv om der synes at skulle mere mel i, så skal der IKKE mere mel i, da de ellers bliver let tørre...