tirsdag den 17. marts 2009

Paprikagryde med bacon

4 personer

1/2 skinkekød i tern
100 bacon (tern)
250 g champignon
1 spsk paprika
1/4 dl konc. tomatpuré
4 dl hønsebouillon
majsstivelse
1½ dl fløde 13% (det er der så ikke noget der hedder længere :))
2 dl frosne ærter
salt, peber
evt 1 pk cocktailpølser

Tilbehør: Ris

Svits skinke og bacon i en gryde til det er gyldent. Tilsæt champignin i skiver og paprika, og svits endnu nogle minutter. Kom tomatpuré samt hønsebouillon ved og kog 20 minutter ved svag varme under låg.
Jævn med lidt majsstivelse rørt ud i koldt vand, tilsæt fløde samt ærter og kog 5 minutter.

Smag til med salt og peber og server med løse ris

Tips: Kom evt. en pakke cocktailpølser i paprikagryden - børnene vil elske det.

mandag den 16. marts 2009

Chokoladekage til fodboldkageform (eller en stor bradepande)

150 g smør
600 g sukker
4 æg
600 g mel
50 g kakao
5 dl mælk (kan evt udskiftes med appelsinjuice)
1 dl appelsinjuice
2 tsk bagepulver
2 tsk natron
1 tsk vanillesukker
+ 100 g revet chokolade (fint revet hvis formen har detaljer)

æg og sukker piskes hvidt og resten kommes i.
bages v 180 grader til kagen er bagt (afhænger af formen) start m 30 minutter.
Rigtig god fornøjelse

onsdag den 11. marts 2009

Trefarvet fletbrød:

50 g. Gær
2½ dl håndvarmt vand
2 dl minimælk
2 spsk Olie
1½ tsk salt
50-75 g Farin
150 g Havregryn
600-700 g Hvedemel
Persille (hakket fint i evt minihakker med en smule vand)
Gurkemeje
Paprika

Rør gær og vand sammen. Tilsæt mælk, salt, olie, farin og haregryn og rør det godt sammen. Tilsæt melet af en par gange (hold ca 150 g tilbage) og ælt dejen smidig. Del dejen i tre lige store dele. Ælt hver del med henholdsvis Gurkemeje, Paprika og Persille.

Lad dejene hæve lunt og overdækket i en time.Rul de tre deje til pølser og flet et brød. Husk at fugte enderne så de hænger sammen. Pensel/spray brødet med olie og lad det hæve i ca 20 min. Bages ved 190 grader i varmluftsovn eller 210 grader i alm.ovn i 30-40 min. Bank på undersiden og lyder det hult så er det færdigt.

lørdag den 10. januar 2009

Minirugbrød

3 dl. lunken vand
12 g gær
2 spsk. rasps- eller olivenolie
2 spsk. sirup eller honning
½ dl hørfrø
1 æg
½ spsk. salt
100 g revet squash eller gulerod
100 g udblødte knæk. rugkerner
250 g rugmel
500 g hvedemel

Sesamfrø + æg til pensling


Rør gæren ud i vandet, derpå honning og de øvrige ingredienser. Hvedemel til sidst. Brug evt. ekstra til æltning. Ælt dejen og lad hæve 3-4 timer (man kan bruge dobbelt op af gær og dermed reducere hævetiden).
Form til små 10 cm lange brød. Brødene kan pensles med æg og drysses med sesam. Lad dem hæve 1 time og bag dem midt i ovnen ved 220 grader i ca. 15 min.

tirsdag den 6. januar 2009

Grovboller

25 gram gær til ½ liter vand, et skvæt olie og lidt salt. Jeg kommer typisk hvad der svarer til 1½ dl havregryn i, 1½ dl hvedeklid, 1½ dl solsikkekerner og derefter spæder jeg op med hvedemel indtil dejen er fast. Lad dejen hæve 40 min, form til boller og efterhæver 30 min. Bages 25 min ved 200 C.

Alt efter temperament kan man skifte vandet ud med mælk, yoghurt osv ... tilsætte kerner, rosiner, krydderi eller hvad man lyster

tirsdag den 23. december 2008

Karry/reje/mangosuppe

1 stort hakket løg

2-3 spsk karry
1 spsk olie
1½ l fiskebouillon eller alm bouillon
1 ds flåede tomater
1 dåse ferskner i tern
1/4 piske
200 g rejer
Pasta suppehorn
salt+peber

Svits løgene i olie tilsæt karry, herefter tilsættes bouillonen, flåede tomater, ferskner, saften fra fersknerne, og fløden Koges 20 min og smages til med salt og peberInden servering tilsættes rejerne (så bliver de nemlig ikke seje) og suppehornene

torsdag den 4. december 2008

Lusekatter ca. 35 stk.

Dej 1:
50g smør smeltes og
5 dl mælk hældes i. Varmes til det bliver fingervarmt.
50 g gær røres ud i mælk/smør blandingen.
1 tsk salt tilsættes sammen med
1 spsk sukker.
ca 1 1/4 l hvedemel arbejdes ind i massen lidt efter lidt til det bliver en smidig dej.
Dejen skal hæve i ca. 1 time.

Dej 2:
1 g safran stødes i en morter med
1 sukkerknald. (jeg bruger gurkemeje som røres med 1 spsk. sukker)
125 g smør røres hvidt og porøst med
11/2 dl sukker. Derefter tilsættes
1 æg og safran/sukker.

Bland begge deje og tilsæt
ca. 5 dl hvedemel lidt efter lidt.
Dejen arbejdes sammen til den er glat (det er noget fedtet stads!).
Så formes lusekatter som et S med for lange ender.
Tryk en rosin i hver ende og lad dem hæve på en bageplade i 20 min.
Pensles med pisket æg, og bages i 7-9 min. ved 225-270gr.

(Jeg bager normalt ved 220gr. i 10-15 min. men jeg former også kun ca. 20
lusekatter!)

mandag den 1. december 2008

Pølsehorn (32 stk.)

16 pølser ( jeg brugte faktisk kun 8, som jeg skar ud i 3)
3 dl lunkent vand
25 gr gær
2 spsk olie
500 gr mel
lidt salt

Udrør gæren i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Lad den hæve ca. 20 min. Del dejen i 4 portioner, rul hver portion ud til en cirkel og del cirklen i 8 trekanter. Læg ½ pølse på og rul dejen om pølsen fra den brede ende.
Lægges på 2 plader med bagepapir og efterhæver ca. 15 min. Pensles med æg og bages ved 200 grader i 12-15 min.


fredag den 28. november 2008

Julens bedste saltmandler

200 gram mandler står i blød i 2 dl. vand tilsat 3 spsk salt i en halv time.Vandet hældes fra og mandler vendes ud på en bageplade sammen med ca. 10 gram smør og bages 15-20 min ved 150 grader. Rør lidt i mandlerne undervejs i bagningen. Køler af på bagerist med bagepapir.

torsdag den 27. november 2008

Chokoladekugler

100 g smør
3/4 dl sukker
1 spsk vanilliesukker
2-4 spsk kakao
2½ dl havregryn

blødt smør (meget blødt så er det lettest) røres (elpisker kan bruges) med sukker, vanilliesukker og kakao. Når det er blandet godt blandes havregrynene i lidt ad gangen. Massen formes til kugler og trilles i kokosmel. Skal helst ligge koldt.
Svesker i cognac

100 g svesker hakkes og lægges i blød i 1/2 dl. cognac natten over.Bland svesker med 200 g. marcipan og tril til små kugler.Overtræk med chokolade og pynt efter hvad fantasien og køkkenet tillader.

tirsdag den 25. november 2008

Biscotti med variationer

Skal endelig ikke bages for længe, da de så bliver meget hårde.

Ca. 80 stk.

200 g mandler
500 g hvedemel
500 g sukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker
Et nip salt
Reven skal af ½ appelsin
4 æg
65 g pinjekerner (kan udelades)
1 tsk amaretto (kan udelades)

Varm ovnen op til 190 grader. Bred mandlerne ud på en bageplade og bag dem, til de tager en anelse farve. Lad mandlerne køle let af på en tallerken.
Hæld melet i et fad og bland med sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt. Pisk æg sammen, lav en fordybning midt i melet og hæld i. Ælt dejen, til den er blød.
Bland pinjekerner og mandler i dejen og fordel dem godt.
Del dejen i 6 dele og rul pølser så lange som bagepladen på et meldrysset bord.
Læg stængerne på bagepladen og bag dem 15 min. ved 190 grader. Tag dem ud og skær pølserne i meget skrå skiver. Læg skiverne tilbage på pladen med snitfalden opad. Bag yderligere 5-10 min. Sluk ovnen, stik en grydeske i lågen og lad kagerne tørre derinde i ca. et kvarter til en halv time.

Variationer:
Dejen kan
- æltes med revet citronskal og rulles i birkesfrø
- rulles i let knuste ristede kaffebønner
- æltes med friskreven ingefær

lørdag den 22. november 2008

Blåbærmuffins

100 g margarine
1 æg
2½ dl mælk
300 g mel
1 tsk bagepulver
½ tsk fint salt
100 g sukker
100 g blåbær, evt. frosne
12 papirlinseforme

Forvarm ovnen til 200°. Smelt bagemargarinen. Smør linseformene med lidt af margarinen. pisk ægget let sammen og bland det med mælken og resten af margarinen. I en ny skål blandes ¾ af melet med salt og sukker. Melet røres hurtigt sammen med æg, margarine og mælk. Resten af melet blandes med blåbærrene som derefter vendes i dejen. Fordel dejen i linseformene og bag 25 til 30 min.

onsdag den 19. november 2008

Snickerskage


Rør 200 g. smør med 4 dl. sukker.

Tilsæt 3 æg.

4 dl. mel blandes med 1½ tsk bagepulver og røres sammen med sukker-blandingen.

Bred dejen ud i en bradepande, på bagepapir, drys 300 gr. saltede peanuts ud over dejen.

Bages v/ 200 grader i ca. 15 min.

Imens koges følgende i en gryde (ca. 8 min.):

1 dl fløde
1 dl sirup
2 spsk cacao
2 tsk vaniliesukker
50 gr. sukker(Du kan evt. lave lidt ekstra)
Karamelblandingen fordeles på den varme kage.

Herefter afkøles kagen og overtrækkes med 250 gr smeltet, mørk chokolade.

Colakage

(alm. bradepande)( lav dobbelt portion og du har en stor god saftig kage))

5 dl mel
5 dl sukker
1 tsk natron
1 tsk vanille
200 gram margarine
3 spsk cacao
2½ dl cola tilsættes
1½ dl kærnemælk eller andet surmælksprodukt
2 æg

Glasur

70gr margarine
2 spsk cacao
4 spsk cola
5 dl flormelis

Mel sukker natron og vanilie blandes i en skål. Margarinen smeltes og kommes i melblandingen. Cacao og cola koges lige op og køler lidt af og tilsættes derefter. Rør dernæst kærnemælk/yoghurt/tykmælk (surmælksprodukt) i og tilsæt de 2 æg, røres i 1 af gangen.

Bages ved 175 grader i ca 40 min.

Glasur:

Margarine smeltes i en gryde, cacao og cola tilsættes og koges op og tages af blus, flormelis røres i.

Limies

125 g smør
1 vaniljestang
4 æg
200 g sukker
Reven skal af 2 lime
250 g hvedemel
2½ tsk bagepulver
1 dl mælk
100 - 200 g hvid chokolade
50 g / 1 dl grofthakkede hasselnøddekerner

Limelage

Saften af 2 lime
¾ dl sukker

Smelt smørret og lad det køle af. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Pisk æg, sukker og vaniljekorn skummende og rør smørret i. Rør derefter limeskal i. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen skiftevis med mælken. Hak chokolade og hasselnødde-kerner groft og vend det i dejen. Hæld dejen i et ildfast fad og bag kagen i ca. 25. min ved 175º.Kog imens ingredienserne til limelagen sammen i 5-6 min. Lad kagen afkøle 10 min før den overhældes med lagen..

Thaisuppe

1 spsk grøn thaikarry
1 ds kokosmælk
8 dl fiskebouillon
3 snittede porer
3 stilke bladselleri
300 gr sukkerærter/sukkersnaps
600 gr filet af Viktoriabras, torsk eller anden hvid fisk
200 gr store rejer
fishsauce, citron eller limesaft

Flutes eller hvidt brød

Svits karryen i lidt af den faste kokosmælk til det begynder at skille.
Tilsæt resten af kokosmælken samt bouillon og kog op. Kom porrer, bladselleri og sukkerærter ved og kog et par min.
Skær fisken i tern og kom dem i suppen sammen med rejerne.
Lad suppen simre et par min. Og smag til med fishsauce og citron/limesaft.
Servér suppen rygende varm med brød.

Stærk tomat suppe med sej fillet og rejer.

½ dåse hakkede tomater
100 g friske tomater (blendede eller fint hakket)
½ dl vand med en ½ bouillon terning i (enten klar eller grønsags)
Salt og peber
Chili efter smag (jo mere jo bedre)
70 g Græsk yoghurt 10%
Hvidløg efter smag
50 g tynde strimler sukkerærter
35 g fint hakket løg
35 g fint hakket forårsløg
120 g frossen eller frisk sej fillet
50 g frosne eller friske rejer
75 g pasta skruer eller skaller (valgfrit)

Svits forårsløg, chili, hvidløg i en gryde. Tilsæt vandet med den ½ bouillon terning. Lad det simre et par minutter Tilsæt tomater, salt og peber og lad det simre i endnu et par minutter
Tilsæt sej fillet og hold øje med suppen, rør engang imellem. Når fisken begynder at gå fra hinanden tilsæt da rejer og sukkerærter og lad suppen småkoge i 5 minutter.
(Tilsæt evt. kogt pasta)
Tag gryden af varmen og rør den græske yoghurt i. Smag til med salt, pebre og evt, lidt ekstra chili.

Husk at den græske yoghurt dæmper smagen af chilli!

Lakselasagne med mornaysauce

Til 2 personer

Ca. 250 g laks (fersk eller fra frost*)
Ca. 6-8 stk. lasagneplader
1/2 pakke mornaysauce (ca. 2,5 dl)
250 g frossen helbladet spinat
½-1 dl mælk el. fløde
1 fed hvidløg

* anvendes frossen variant skal denne være optøet inden tilberedning

SU tip: Frosne laksestykker er ofte meget prisvenlige og fås i pakker med 4 -5 stk.

Sådan gør du:

• Tænd ovnen på 200o
• Tø spinaten op i en gryde
• Tilsæt mælk/ fløde, presset hvidløg, salt og peber og kog op
• Skær laksen i store tern
• Fordel lagvis i et smurt ovnfast fad spitnatmasse, lasagneplader, laks og mornaysauce. Gentag og afslut med et lag mornaysauce
• Drys evt. rasp øverst, og bag lasagnen i ca. 30 min

Tilbehør: Blandet salat

Tilberedningstid: ca. 50 min (heraf 30 min i ovn)

Coleslaw med gulerod, abrikos og rosiner.



Til 6 pers.

Salat:
350 g fint snittet hvidkål
225 g revne gulerødder
1 rødløg skåret i tynde skiver
3 stængler bladselleri i skiver
175 g rosiner
75 g hakkede tørrede abrikoser

Dressing:
1 dl + 1 ss mayonnaise
6 ss yoghurt naturel
2 ss Hakkede blandede krydderurter
Salt og frisk kværnet sort peber.

Bland salaten
Bland dressingen.
Bland salat og dressing og sæt i køleskab før servering.